Biografier

Michael Faraday og elektromagnetisme

Michael Faraday og elektromagnetisme

Michael Faraday var en prestigefyldt britisk fysiker og kemiker, som blev født den 22. september 1791 og døde den 25. august 1867. Han dedikerede sin karriere til studiet af elektromagnetisme og elektrokemi.

Efter at have deltaget på forskellige konferencer om kemi afholdt af den berømte kemiker Sir Humphry Davy på Royal Institution, anmodede Faraday om at arbejde som assistent i sit laboratorium. Da en af ​​Davys assistenter forlod sin stilling, blev han således tilbudt af Michel Faraday, der blev hans discipel.

På kort tid begyndte Faraday at skille sig ud inden for kemiområdet, idet han gjorde adskillige opdagelser, såsom benzen eller de første kendte reaktioner med organisk substitution, hvorved man opnåede chlorerede forbindelser af kulsyreholdig kæde fra brugen af ​​ethylen.

I løbet af den samme tid blev magnetfelter genereret af elektriske strømme opdaget af den danske forsker Hans Christian Oersted. Baseret på denne opdagelse udviklede Michel Faraday således verdens første elektriske motor.

Senere, i 1831, undersøgte han fænomenerne elektromagnetisk induktion i samarbejde med Charles Wheatstone og observerede den elektriske strøm, der blev produceret af en bevægende magnet gennem en spole. Med dette kunne han matematisk beskrive, hvad der er loven, der styrer produktionen af ​​elektricitet med en magnet.

Fortsat med sine elektromagnetiske undersøgelser opdagede Faraday også, hvad der er kendt som "Faraday-effekten" i 1945, som består i afvigelsen fra det polariseringsplan, der er produceret af lys, som en konsekvens af et magnetfelt, da det passerede gennem et gennemsigtigt materiale som glas. Dette var det første kendte tilfælde af interaktion mellem lys og magnetisme.

På denne måde var Michel Faraday en af ​​de mest fremtrædende fysikere i det 19. århundrede, hvis arbejde var vigtigt for udviklingen af ​​senere fysik, ligesom tilfældet med den elektromagnetiske feltteori udviklet af James Clerk Maxwell.

◄ ForrigeNæste ►
Carl Friedrich Gauss og anvendt matematikMarie Curie og strålingen